En regnjakke mister med tiden noget af sin evne til at holde vandet ude, selv når den ser hel og pæn ud. Det skyldes oftest, at snavs, sved og fedtstof fra huden lægger sig som en usynlig hinde på ydersiden af stoffet, så vandet ikke længere kan perle af. Løsningen er ikke at lade jakken hænge urørt, men at give den en forsigtig vask med jævne mellemrum, så overfladen igen kan gøre sit arbejde.
Før vasken lukkes alle lynlåse og burrebånd, og lommerne tømmes helt for kvitteringer, nøgler og andet, der kan skabe skade under vasken. Jakken vendes med den rigtige side udad, og der bruges et mildt, flydende vaskemiddel uden skyllemiddel eller parfume, da begge dele kan lægge sig som en film oven på stoffet og spærre for jakkens ånding. Et kort, skånsomt program med lav centrifugering er nok til at fjerne det meste snavs uden at belaste syningerne.
Tørring giver jakken nyt liv
Når jakken er vasket, skal den have lov til at tørre langsomt og naturligt, gerne hængende, så luften kan komme til alle sider. Direkte varme fra en radiator eller et brændende komfur bør undgås, da hurtig opvarmning kan gøre stoffet stift og skade den tynde belægning, der holder vandet ude. Nogle stoffer kan tåle en tur i tørretumbleren på et meget skånsomt program, hvilket faktisk kan hjælpe belægningen med at samle sig igen, men det er altid værd at tjekke, hvad materialet kan holde til, inden man gør det.
Efter tørring er det let at se, om jakken stadig virker efter hensigten. Hæld lidt vand på ærmet og se, om det samler sig i perler og triller af, eller om det trænger ind i stoffet. Trænger vandet ind, er det tid til at give jakken en ny behandling, så den fortsat kan bruges med god samvittighed i det næste stykke tid.
Til sidst bør jakken opbevares hængende på en bøjle med god plads omkring sig, ikke sammenpresset i et fyldt skab. På den måde bevarer den sin facon, og belægningen slides ikke unødigt, når jakken alligevel skal bruges igen ved næste regnbyge.
